Der er de sidste par år i Norden kommet en række apologetiske bøger, og vi har fået større navne som Stefan Gustavson fra Sverige og Bjørn Are Davidsen fra Norge, som har udgivet en række bøger. Center for Kristen Apologetik i Aarhus og Credo forlag har også givet gode bidrag til debatten.
Apologetik har nu haft vind i sejlene i vores del af verden i flere år. Vi har ikke nogen, der kan måle sig med store apologeter som William Lane Craig fra USA eller John Lennox fra England. I Danmark er der dog hentet en masse inspiration fra disse.
Apologetik kommer af det græske apologia og betyder simpelthen ”at tale i forsvar”, deraf har man fået ordet ”trosforsvar”. Apologetik er i mange år kommet i mange forskellige former og genrer. I moderne tid har specielt debatten mod nyateismen fået opmærksomhed. Denne form for debat har dog aftaget en del, da nyateismen aldrig fik fodfæste i ’akademia’ ud over Richard Dawkins, og selv han er primært anerkendt som biolog og ikke ateistisk apologet. C. S. Lewis og J. R. R. Tolkien har vist os, hvordan man kan bruge apologetik i skønlitterære tekster. Nogle bruger naturvidenskaben for at forsvare deres tro, andre filosofi.
Der skulle meget til, for at denne bog kunne komme med noget nyt – argumenter, man ikke har hørt før. Og det gør den heller ikke. Kloge mennesker har debatteret i nu 2000 år – og mere til! – hvordan man skal forstå skabelsesberetningen.
Dette er dog heller ikke en apologetisk bog, i hvert fald ikke, hvis man tænker apologetik som et værktøj til brug i mission. Det er derimod en bog, hvor seks kristne diskuterer, hvad der er den rette forståelsen af Første Mosebog kap. 1-3. Flere pointer i bogen kan imidlertid sagtens bruges missionalt. Så i bred forstand, jo, er det apologetik for den enkelte medforfatters syn på skabelsen.
Det, som er nyt, er, at det er en debatbog. Bliver denne bog en succes, er det helt sikkert, at der vil komme flere bøger af denne slags i fremtiden. Bogen er delt ind i tre hoveddele: Én, der argumenterer for ungjord-kreationisme, én, der argumenterer for gammeljord-kreationisme, og én, der argumenterer for teistisk evolution. Helt overordnet vil det sige, at ungjord-kreationisme mener jorden er 6-10.000 år gammel og at alt Gud har skabt har han skabt universet færdig udviklet på seks dage. Gammeljord-kreationisme vil mene, at universet er ca. 13,7 milliarder år gammelt, at der forekommer evolution, men mennesket blev skabt færdigudviklet. Teistisk evolution mener, at universet er 13,7 milliarder år gammelt, og at Gud har skabt det hele igennem evolution. Så findes der nuancer inden for alle tre.
Disse tre dele er så i bogen igen delt op i en teologisk del og en naturvidenskabelig del, der er skrevet af to forskellige forfattere. De andre opponenter svarer så på de andres indlæg. Teologerne svarer på hinandens indlæg og forfatterne til de naturvidenskabelige indlæg svarer på de andre naturvidenskabelige indlæg. I slutningen af hvert kapitel får forfatterne nogle sider til at give en sidste feedback på den respons, de har fået for deres indlæg.
Bogen viser meget tydeligt, at der internt i kristenheden i Danmark er en dyb splittelse i synet på, hvordan man skal forstå skabelsesberetningen i Bibelen. Ikke alle parter i debatten anerkender andres syn for at være et, man kan have som kristen.
Bogen udfordrer og giver gode argumenter for sine positioner. Det er et spænende projekt, som ikke før er gennemført i Danmark, hvad jeg ved af. Udfordringen er, at specielt den naturvidenskabelige del hurtigt kan blive lidt for teknisk til, at hr. og fru Danmark kan overskue og forstå alt, hvad man læser – det gælder også undertegnede. De teologiske dele er gode at bruge både til egen refleksion, men kan med fordel også benyttes i studiegrupper.
af Thomas Forum Lollike
cand. theol.
Vi tror på himlens og jordens skaber
Andreas Østergaard Jacobsen (red.)
Credo; 280 sider;
kr. 249,95