Jørgen Mejer og Chr. Gorm Tortzen (red.):
PLATON, bind 3
– Samlede værker i ny oversættelse
Gyldendal 2011
656 sider, 450,00 kr.
Dette bind af nyoversættelsen af Platons samlede værker indeholder bl.a. dialogerne ‘Protagoras’ og ‘Gorgias’. I den først nævnte drejer det sig om forholdet mellem godt og ondt. Hvordan skelne, hvordan blive et godt menneske og dermed finde livets mening? I den anden belyses magtens væsen og problem.
Der er masser af stof til belæring og eftertanke at hente i disse mere end 2000 år gamle tekster!