Af pastor Svend Erik Larsen
Det var noget af en sensation, da pave Benedikt XVI meddelte, at han trådte tilbage med udgangen af februar måned. Derfor var mange kommentatorer da også omgående på banen med deres uforgribelige meninger – katolikker og ikke-katolikker. Paven er jo bestemt ikke en ligegyldig person – heller ikke for protestanter. Men enighed er der ikke!
Nogle er meget tilfredse med, at pave Benedikt forsvinder ud af billedet. Han er jo konservativ og derfor ude af kontakt med nutiden, hvis krav han – efter deres mening – ikke har forstået. Deres håb er nu, at den næste pave tager fat på det, som de anser for at være tidens påtrængende problemer, og ændrer kirkens holdning til bl.a. cølibat, abort, homoseksualitet, kvindelige præster og forholdet til andre kirkesamfund. Kirken skal ganske enkelt tilpasses nutiden!
Andre har peget på, at pave Benedikt i høj grad netop har været i stand til at føre en meningsfuld dialog med med den moderne verden. Han har også på en meget god måde kunnet minde Europa om at besinde sig på sin kristne arv. Han har villet vogte den rene lære og har derfor som ledetråd for sin indsats haft ordene fra Rom. 12,2: Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. I øvrigt har han også gjort det klart, at kirken står overfor en krise, når Bibelen relativeres og ikke anses for Guds ord. Det er m.a.o. ikke kirken, der skal tilpasses, men den kristne tro, der skal fornyes og uddybes!
I forbindelse med sin afgang har han netop peget på, at der er brug for en fornyelse af troen – ikke for tilpasning! Vi må håbe, at det bliver Helligånden – og ikke tidsånden – der bliver bestemmende for pavevalget! Der er brug for, at Bibelen og bekendelsen fortsat holdes i hævd!
Det var noget af en sensation, da pave Benedikt XVI meddelte, at han trådte tilbage med udgangen af februar måned. Derfor var mange kommentatorer da også omgående på banen med deres uforgribelige meninger – katolikker og ikke-katolikker. Paven er jo bestemt ikke en ligegyldig person – heller ikke for protestanter. Men enighed er der ikke!
Nogle er meget tilfredse med, at pave Benedikt forsvinder ud af billedet. Han er jo konservativ og derfor ude af kontakt med nutiden, hvis krav han – efter deres mening – ikke har forstået. Deres håb er nu, at den næste pave tager fat på det, som de anser for at være tidens påtrængende problemer, og ændrer kirkens holdning til bl.a. cølibat, abort, homoseksualitet, kvindelige præster og forholdet til andre kirkesamfund. Kirken skal ganske enkelt tilpasses nutiden!
Andre har peget på, at pave Benedikt i høj grad netop har været i stand til at føre en meningsfuld dialog med med den moderne verden. Han har også på en meget god måde kunnet minde Europa om at besinde sig på sin kristne arv. Han har villet vogte den rene lære og har derfor som ledetråd for sin indsats haft ordene fra Rom. 12,2: Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. I øvrigt har han også gjort det klart, at kirken står overfor en krise, når Bibelen relativeres og ikke anses for Guds ord. Det er m.a.o. ikke kirken, der skal tilpasses, men den kristne tro, der skal fornyes og uddybes!
I forbindelse med sin afgang har han netop peget på, at der er brug for en fornyelse af troen – ikke for tilpasning! Vi må håbe, at det bliver Helligånden – og ikke tidsånden – der bliver bestemmende for pavevalget! Der er brug for, at Bibelen og bekendelsen fortsat holdes i hævd!