Jens Riis Nyborg: På vej mod en ny jord
Forlaget Arx Nova 2024
190 sider; 179,95 kr.
Jens Riis Nyborg har skrevet en bog med et bredt og stort indhold, med mange elementer. Styrken er, at han giver en bred forståelse af, hvordan han tænker om skabelse og genløsning. Udfordringen er, at han somme tider ikke får plads til at uddybe, hvad han egentlig mener om væsentlige dele af den tematik, han skriver om.
Jeg kan også af og til blive tvivl om, hvem han henvender sig til. Er det kristne eller ateister? Bogen fungerer nok på flere måder som en god apologi for kristne. Sprog og tematikken er dog ikke tilstrækkeligt, hvis han ønsker, at bogen skal læses af ateister/ ikke-kristne. Skal vi nå dem, skal vi gøre som Paulus og møde dem på deres egen banehalvdel; det gør bogen i ringe grad.
I del 1 henvender han sig til dem, der er søgende i forhold til troen. Dog begår han den fatale fejl, at angribe dem, han ønsker at komme i møde. Når vi skal gå i dialog med ikke-kristne, kan vi sige til dem noget i denne stil: “Hold du på dine meninger om evolution, fejl i Bibelen og homoseksualitet, lad os starte et helt andet sted; lad os begynde fra en ende af og finde ud af, hvad vi er enige om, og tage uenighederne, når det er passende at snakke om dem. La os starte med Guds eksistens, finindstillingens af universet, objektiv moral osv., så skal vi nok komme til de andre spørgsmål senere”. Philip Melanchthon siger i LOCI: “Hvis det ikke glæder dig at gøre, hvad Kristus har befalet, vil du ikke forstå, hvorfor han har påbudt det”. Her trykker han på noget meget væsentligt: vi kan ikke starte med moralen.
Det første, jeg standsede ved, er dog bogens titel. Jeg forstår ordspillet, bogen bygger på: “planet B”, at Gud har en plan B. Dog er der noget som vækker en modstand i mig her. En almægtig og alvidende Gud behøver ingen plan B. Det, han kalder for planet B/ plan B, er i grunden den eneste plan/virkelighed, vi lever i. Den har altid været tænkt som midlertidig. Dog er det rigtigt at sige, at Gud har to viljer. Der var aldrig Guds vilje, at mennesket skulle falde i synd. Gud vidste derimod, at det kom til at ske, og havde derfor en mere langsigtet plan.
Han skriver godt og grundigt om frelsen i Kristus. Han har også et forfriskende pust ind i dansk debat, hvor han går i rette med himmeltanken i det missionske. Jeg er selv de seneste par år blevet overbevist om det samme standpunkt som han. Efter at jeg blev udfordret på, at der ikke findes et bibelvers, der knytter os til himmelen, andet end et vers i Kolossenser-brevet, der på græsk kan have forskellige betydninger. ’Sky’ og ’løftes op’ handler nok ikke om en “Left behind”-teologi.
Han skriver også godt om et traditionelt bibelsyn, hvor han argumenterer stærkt og sagligt for, at Bibelen er Guds ord. Han gør også klogt i at undlade betegnelsen “Bibelens ufejlbarlighed”. For egen del mener jeg dog, at det skal gøres mere præcist, end han gør. Jeg tror, Bibelen er Guds ord i det, den har til hensigt at udtale sig om.
Han skriver også godt om, at ingenting kan blive til af sig selv, og at der er gode grunde til at pege på en guddommelig skabelse. Spørgsmålet om, hvem der har skabt Gud, er et meningsløst spørgsmål, som ateister som Richard Dawkins blandt andet bliver ved med at stille. Nyborg begår dog den fejl at sige, at fordi Gud er den almægtige skaber, kan han skabe hvad som helst, uden at konkretisere, hvad dette betyder. Jeg vil argumentere for, at Gud ikke kan skabe en sten, der er så stor, at han ikke selv kan løfte den. Han kan heller ikke skabe firkantede cirkler. Hvorfor? For dette har ikke noget med almagt at gøre. Der er ikke noget, der hedder firkantede cirkler, og det har derfor heller ikke noget med almagt at gøre.
Der hvor jeg får størst problemer med bogens indhold er, at den hæver Guds specielle åbenbaring over den naturlige. Her fejler mange med ham. Det er rigtigt, at Gud har givet os to åbenbaringer, men disse skal ikke sættes op mod hinanden. Gud har både åbenbart sig selv i naturen og i Bibelen. De skal ikke blandes, de skal ikke sættes op mod hinanden, de hænger dog uløseligt sammen, og vi kan ikke klare os uden nogen af dem. At Gud har åbenbart sig i naturen, i den virkelighed vi lever i, er en forudsætning for, at vi skal forstå Bibelens budskab.
Jeg må sige nogle ord om evolution, selv om jeg personlig er meget lidt optaget af dette. Lad mig sige, at jeg tror, Gud kan have skabt jorden både på seks dage og på 13 milliarder år. Dog finder jeg det højst tvivlsomt, at Bibelen siger noget om dette.
Skabelsesberetningen benytter poesi og babylonsk videnskab. Noget, som er helt naturligt, ud fra hvad man vidste dengang. På samme måde som ingen læger i dag ville finde på at anbefale vin til dem, der har maveproblemer. At han og flere med ham bliver ved med at sige, at makroevolution er en teori, og at det ikke er bevist, vidner om en uvidenhed om, hvad en teori er i naturvidenskabelig målestok.
Nyborg skaber udfordringer for sig selv ved at benytte et tyndt og nogle gange et forståeligt kildemateriale. Han henviser en række gange til Tim Keller og C. S. Lewis. Problemet er bare, at Kellers bog på mange områder argumenterer for det stik modsatte af, hvad Nyborgs bog gør. Lewis er endnu længere væk fra Nyborg; han var det, vi vil kalde for teistisk evolutionist. Han hævder også, at John Lennox er modstander af etableret videnskab, selv om Lennox i virkeligheden lægger sig meget tæt op ad teistisk evolution.
Nyborg hævder også, at flere og flere videnskabsmænd går væk fra evolutionsteorien. Jeg så en gang denne liste, som han nok har i tankerne. Jeg blev skuffet, da jeg så den. Man kunne finde nogle få biologer, der stod på listen. Evolution er et biologisk fag, og det nytter derfor ikke at lave en længere liste med folk med doktorgrad i fysik og kemi.
Alt i alt: bogen vil helt sikkert være til glæde for dem, der allerede er enige med Nyborg. Men totalt set holder den ikke et niveau, man kan anbefale for søgende mennesker. Det er dumt, for idéen bag bogen er god, men der bliver for mange ting, der nævnes, som ikke er relevante, eller der siges for lidt om, for at det giver mening. Eller sidst, men ikke mindst: en del af det, der skrives, holder ikke i argumenterne i møde med ikke-kristne.
Thomas Forum Lollike, stud.theol.