Mange sære ting for

24/09 2013

Svend Åge Madsen:
MANGE SÆRE TING FOR
Gyldendal 2009
416 sider, 299,00 kr.

Denne bog er en filosofisk præget kriminalroman, hvor Svend Åge Madsen slår fast, at sandheden har flere ansigter. Verden kan f. eks. anskues fra to vinkler på samme tid. Det bliver så en bog om tomhed og meningsløshed og om religion som opium for folket. Og spørgsmålet er, om det er muligt at håndtere tomheden. Kan man leve uden tro? 

Forfatterens opfattelse er, at mennesket er frit og ansvarligt. Derfor må det selv skabe sin verden og give den mening. Det er et udtryk for, at der altid vil være mere end en sandhed, for der er altid mere end en måde at forstå verden på.