I Peters spor

24/09 2013

Henning Nørhøj:
I PETERS SPOR
Aros Forlag 2011
146 sider, 179,00 kr.

Rom er for alle kristne én af kristenhedens vigtigste byer, for her finder vi sporene af nogle af de allerførste kristne. Således er apostlen Peter og Rom uløseligt forbundet med hinanden. Og apostlen Paulus træffer vi også på. Gennem ham stifter vi allerede i Ny Testamente bekendtskab med kirken i Rom.

Denne udmærkede bog er en illustreret rejsebog, som på overkommelig plads følger de spor, apostlen Peter har sat i Rom og byens kirker.

Bogen indeholder også en guide til fem dage ”i Peters spor”, årstalslister og en litteraturliste.