Indlægget har været bragt på avisendanmark.dk 14. september 2024.
Flere vigtige valg er på vej.
USA vælger præsident. Den danske Folkekirke vælger menighedsråd. Det første får mest medieopmærksomhed, men det sidste er langt fra betydningsløst. Tværtimod er det vigtigt, at menighedsrådene fyldes med forskellige mennesker, der vil værne Folkekirken og bære den ind i en ny tid.
Kirke og kristendom har betydet uvurderligt meget for det danske samfund og har været det bærende i utallige menneskers liv. Men kirke og kristendom er også under pres i en tid præget af individualisme, traditionstab og sekularisering. Fint, at kirken står oppe på bakken, og at Bibel og salmebog står på hylden. Men der står de så også fint og behøver ikke komme så meget nærmere.
Det ligger imidlertid i kirkens og den kristne tros dna, at den ikke vil stå gemt og glemt på afstand. Kirken ønsker ikke at være fjern og ukendt. Kirken og dens budskab vil gerne invitere sig selv indenfor i menneskers liv. Den udfordring kalder på arbejde også i menighedsrådene.
Der er derfor brug for alle gode kræfter, som vil bidrage til, at kirken og evangeliet må være nærværende for stadigt flere mennesker.
Kloge mennesker har formuleret fire kerneopgaver for Folkekirken: gudstjeneste, undervisning, diakoni og mission. De fire opgaver kan ikke skilles, men er alle helt centrale og gensidigt afhængige.
I en central betænkning fra Kirkeministeriet hedder det, at “Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som Den evangelisk-lutherske Kirke… Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave.”
Det er altså ikke opgaven i et menighedsråd at opfinde den kristne tro eller rette i kirkens grundbog. Bibelen og bekendelsesskrifterne har sat solide rammer, som kirkens arbejde og troens liv trygt kan udfolde sig indenfor. Dét er vigtigt at holde fokus på – ikke mindst i en individualiseret og sekulariseret tid.
I forhold til ’de konkrete former, kirkelivet får’, er der også et vigtigt arbejde at gøre i menighedsrådene. Der er dels arbejdet med bygninger, kirkegårde, økonomi m.v., hvor der er brug for mennesker med praktisk og teknisk indsigt.
Der er aktiviteterne for børn, unge, voksne og ældre, som kun bliver sat i gang og fortsætter, hvis nogle trækker i arbejdstøjet og gør en indsats. Der er søndagens gudstjeneste, som kalder på deltagelse og trofasthed. ’Ugens vigtigste time’ er gudstjenesten blevet kaldt. Dét fokus må præst, ansatte og og menighed, herunder menighedsrådet, hjælpe hinanden med at fastholde.
Der er medarbejderne, som behøver opbakning, positiv interesse og konstruktiv feedback, så de oplever sig set og værdsat som et arbejdsfællesskab.
Der er præsten, som har mindst lige så meget behov for tillid, medleven og opbakning – også når mødet med en individualiseret og sekulariseret kultur giver udfordringer. Hvis f.eks. præstens klassiske forståelse af køn, familie og ægteskab vækker undren og modstand eller bliver til ben i sultne journalisters suppegryde, så er opgaven at bakke tillidsfuldt og solidarisk op. Kan det i 2024 være rigtigt, at en præsten ikke vier homoseksuelle eller fraskilte? Ja, og den præst er vores og får vores opbakning, må menighedsrådet så sige.
Menighedens liv og vækst. Bag de lidt støvede ord gemmer sig menighedsrådenes grundlæggende målsætning. Selv om dét er mere, end mennesker alene kan udrette, er der også behov for menneskers indsats – også i menighedsrådene.
Får den indsats ikke stor anerkendelse eller plads i medierne, er den alligevel betydningsfuld. Tak til jer, der bruger af jer selv og jeres ressourcer i et menighedsråd. Gode menighedsråd er dyrebare.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Hassellunden 55, 6705 Esbjerg Ø