Af pastor Svend Erik Larsen
Danmarks Radio er en Public Service medievirksomhed. Dermed menes, at hele offentligheden er målgruppe for en altomfattende stofflade. Det betyder naturligvis, at stofområdet også omfatter programmer om kirke, tro og religion.
I den nugældende Public Service kontrakt står der da også, at Danmarks Radio er forpligtet til at formidle den danske kulturarv – herunder den kristne kulturarv. Det betyder selvfølgelig ikke, at der skal sendes egentligt missionerende udsendelser, men at hele offentligheden skal orienteres om den fælles kulturarv – om det, der har formet og præget os og vort samfund. Og formålet må vel være at gøre os bevidste om, hvem vi i grunden er, så vi kan blive det, vi bør være.
På den baggrund må der sættes spørgsmålstegn ved, at Danmarks Radio nu som led i en programomlægning har placeret udsendelser om kirke, tro og religion på specielle kanaler med særlige målgrupper. Baggrunden må være, at man mener, at stofområdet bare skal være at finde på Danmarks Radios sendeflade. I hvert fald finder man fra Danmarks Radios side, at det har været en rigtig omlægning, – selv om den samlet set har medført et fald i antallet af lyttere og seere. Man siger, at med tiden skal folk nok finde frem til sådanne udsendelser, hvis de virkelig er interesserede.
Det betyder alt sammen, at stofområdet den kristne kulturarv er blevet placeret som nichestof for særligt interesserede. Men det harmonerer næppe med, at netop kulturarven – og også den kristne kulturarv – i egentlig forstand er fælles og derfor absolut ikke nogen særinteresse!
Spørgsmålet er derfor, om Danmarks Radio – når det kommer til stykket – lever op til det, der står i Public Service kontrakten?!
Danmarks Radio er en Public Service medievirksomhed. Dermed menes, at hele offentligheden er målgruppe for en altomfattende stofflade. Det betyder naturligvis, at stofområdet også omfatter programmer om kirke, tro og religion.
I den nugældende Public Service kontrakt står der da også, at Danmarks Radio er forpligtet til at formidle den danske kulturarv – herunder den kristne kulturarv. Det betyder selvfølgelig ikke, at der skal sendes egentligt missionerende udsendelser, men at hele offentligheden skal orienteres om den fælles kulturarv – om det, der har formet og præget os og vort samfund. Og formålet må vel være at gøre os bevidste om, hvem vi i grunden er, så vi kan blive det, vi bør være.
På den baggrund må der sættes spørgsmålstegn ved, at Danmarks Radio nu som led i en programomlægning har placeret udsendelser om kirke, tro og religion på specielle kanaler med særlige målgrupper. Baggrunden må være, at man mener, at stofområdet bare skal være at finde på Danmarks Radios sendeflade. I hvert fald finder man fra Danmarks Radios side, at det har været en rigtig omlægning, – selv om den samlet set har medført et fald i antallet af lyttere og seere. Man siger, at med tiden skal folk nok finde frem til sådanne udsendelser, hvis de virkelig er interesserede.
Det betyder alt sammen, at stofområdet den kristne kulturarv er blevet placeret som nichestof for særligt interesserede. Men det harmonerer næppe med, at netop kulturarven – og også den kristne kulturarv – i egentlig forstand er fælles og derfor absolut ikke nogen særinteresse!
Spørgsmålet er derfor, om Danmarks Radio – når det kommer til stykket – lever op til det, der står i Public Service kontrakten?!