Indlægget er tidligere publiceret på pov.international 5. marts 2025.
Globale kriser og politiske spændinger præger verden, men etiske udfordringer i vores eget samfund kræver også opmærksomhed. Udvidelsen af den fri abort rejser vigtige spørgsmål om menneskesyn, ansvar og værdighed.
Verdenssituationen er alvorlig. Statsministeren har gentagne gange understreget det, og det lyser ud af så godt som enhver avisside og ikke mindst mangen en nyhedsudsendelse. Mørke skyer breder sig, og kriser og konflikter udspiller sig både mod øst og vest baseret på politiske lederes magtdyrkelse og utilregnelighed.
Men de mørke skyer over verden handler ikke alene om politiske modsætningsforhold og militære trusler. I 2024 aftalte et flertal i Folketinget en udvidelse af den fri abort. Den er et udtryk for, at der også hænger mørke skyer over vores etik og menneskesyn i Danmark.
Snart vil en graviditet frit kunne afbrydes helt op til 18. uge, og kvinder helt ned til 15 år vil kunne vælge en abort uden forældrenes viden.
Nogle kalder det udvikling og fremskridt. Vi andre ser et forstærket svigt af både barnet og begge forældre. Barnet har ikke ret til livet. Faderen har ikke ret til barnet. Og moderen kan stå helt alene med valget – og bagefter med følelserne og selvbebrejdelserne. Her er der ingen vindere, men alle tre parter og i sidste ende hele samfundet er tabere.
Det handler om kvindens ret til egen krop, har mantraet lydt gennem årtier. Retten til egen krop burde være en selvfølge – både for kvinder og mænd. Men når denne ret udformes på en måde som ved loven om den fri abort, så den ufødte fratages retten til livet, faderen fratages retten til barnet, og kvinden lades alene tilbage, så er der noget galt i selve lovens væsen, og problemerne og paradokserne står i kø. Nu skal alle disse problemer og paradokser så yderligere styrkes og udvides.
Fri abort, forbudte cigaretter
Det er svært at få øje på udvikling og fremskridt i alt dette. Tværtimod er det let at se det absurde og forstemmende i, at en helt ung kvinde helt alene kan vælge en abort, mens hun ikke kan vælge at købe en pakke cigaretter. Cigaretterne er det naturligvis sundest at droppe – men det helt skæve og urimelige er også vanskeligt at bortforklare.
Nogle har talt om, at en døds-kultur sætter sit præg på vores land og vores verdensdel, og har peget på den fri abort som en del af denne kultur. Jo, skyerne er mørke, og de hænger tæt.
Men vi har hver især muligheder for at bryde huller i dem. Verdenssituationen og dens magtspil lader sig ikke sådan lige bringe i orden. Men en etik, der fastholder alle menneskers værdi og værdighed, børn såvel som voksne, kvinder som mænd, fødte som ufødte, den kan vi alle arbejde for at styrke – hvis vi har klarsynet og modet. På den måde kan vi alle bidrage til ægte udvikling og fremskridt og derved bryde huller i det mørke skylag.
Lad os håbe på og hver især arbejde for en fremtid præget både af fred i verden og af etisk klarsyn og mod, af værdighed i alle relationer og af respekt også for de allermest sårbare.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse