Dødelighed

24/09 2013

Christopher Hitchens:
DØDELIGHED
Gyldendal 2012
128 sider, 149,95 kr.

Sidst på året 2011 døde journalisten, forfatteren og debattøren Christopher Hitchens af strubekræft. Bogens indhold er artikler fra det sidste år, der drejer sig om sygdommen og tanker og overvejelser, som den giver anledning til.

Hele vejen igennem fastholder han sit ståsted: den agressive ateisme – eller snarere anti-teisme, som han har skildret i bogen ”Gud er ikke stor”. Uden selvmedlidenhed skal man fortsætte med at leve med bevidstheden om livets snarlige ophør!