Der er tale om en samling af tidligere udgivne artikler, bønner og prædikener, som forfatteren nu på opfordring har udgivet. Udvalget, der tidsmæssigt spænder fra 1969 til 2022, gør det muligt at se en udvikling hos forfatteren. Bogen er redigeret af Flemming O. Nielsen.
Niels Thomsen er født i 13/2 1938, fylder altså 85 den 13/2 næste år. Han har været en markant og selvstændig røst i dansk teologi og kirke gennem mere end fem årtier. Han fylder meget. Niels Thomsen viste tidligt sin teologiske begavelse. Han kunne utvivlsomt have fået en smuk karriere på universitetet. Men det var ikke sådan, det blev, for i 1969 skiftede han spor og fik ansættelse som frimenighedspræst i den i grundtvigsk sammenhæng prestigiøse frimenighed i Ryslinge. Karrieren toppede med stillingen som rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster 1985-2000. Desuden har han engageret sig i et stort antal foretagender af kirkelig og folkelig art. Og så har han altså været flittigt skrivende.
Det er godt, at vi nu har fået et repræsentativt og fyldigt udvalg i den foreliggende bog, der er på 442 sider. Jeg anbefaler den uden forbehold. Læs den og bliv klogere på menneskelivet, Bibelen, kirkehistorien, Den danske Folkekirke, kirkens musik, kunst i kirken, teologien i det 20. og 21. århundrede, moderne kirkearkitektur, missionsteologi, forholdet mellem Luther og Grundtvig og meget, meget mere!
Niels Thomsen har en vid horisont. Han er på højde med tidens kulturliv og er i stadig dialog med det. Han refererer andres synspunkter loyalt, men får altid sin egen kristne pointe tydeligt frem. Han er fordomsfri – undtagen i forhold til Søren Krarup og Jesper Langballe. Overfor deres ægteskabssyn spidser han pennen og spidder de to DF’ere og præster i et sandt fyrværkeri af sarkasme (s. 393-400). Yderst elegant. Men samtale er der næppe blevet ud af denne tekst.
Teologen Niels Thomsen er ikke let at sætte i bås. Han er opvokset i et indremissionsk hjem, men blev præst i en decideret grundtvigsk menighed. Det giver god mening, hvis man ikke er partimand og ikke fra begyndelsen har det udgangspunkt, at man allerede er nået til vejs ende med at få greb på det med kristendommen.
Af cand. Theol./pastor emer.
Villy Klit-Johansen,
Lisbjerg, Århus