Kæreste Dietrich – en roman om Dietrich Bonhoeffer og hans elskede Maria
Amanda Barratt
Oversat fra amerikansk af Helge Hoffmann
Udgivet på Lohse 2024, 394 sider. Pris 349,95 dkk
Midt under 2. verdenskrig bliver disse to opmærksomme på hinanden: Dietrich Bonhoeffer og Maria von Wedemeyer. Dietrich Bonhoeffer står i en meget uafklaret situation. Den pastoralteologiske uddannelse af unge præster til den Bekendende Kirke, som havde været hans beskæftigelse siden foråret 1935, var endegyldigt blevet lukket. Krigen raser for fuld kraft på østfronten og kræver mange ofre, de yngre præster især fra den Bekendende Kirke er ved fronten, en del er allerede faldet – også af Bonhoeffers seminarister. Tiden nærmer sig, hvor også hans aldersgruppe bliver indkaldt, og han vil ikke bære våben for Hitler. Gennem sin svoger, Hans von Dohnanyi, bliver han tilknyttet hærens efterretningstjenestes udlandsafdeling som ’uundværlig’. Det sikrer ham mod at blive indrulleret som soldat. Bonhoeffers fortrolige kontakter i udlandet er vigtige til om muligt at åbne mulighed for forhandlinger om fred, hvis/når man kan få Hitler og hans styre sat fra magten.
Derfor møder vi straks i kap.1 Bonhoeffer i Sverige som sendebud for den tyske modstandsbevægelse til møde med den engelske biskop Bell, Bonhoeffers ven og fortrolige fra det økumeniske arbejde og fra sine år som præst for tyske menigheder i London. Bell er medlem af det engelske overhus og har adgang til Churchill. Imellem sine rejser skriver Bonhoeffer på en bog med etiske temaer og finder arbejdsro hos en ældre godsejerenke, som havde været en trofast støtte for Bonhoeffers pastoralseminarium i Finkenwalde, Marias mormor. Hun er et samlingspunkt for fætre og kusiner i børnebørnenes generation. Hos hende møder han Maria. Nu hvor bogen begynder, er hun 18; hendes 2 år ældre bror, Max, har Bonhoeffer konfirmeret 4 år tidligere. Han kender familien godt.
Bogen følger forholdet mellem Maria og Dietrich gennem perioden fra juni 1942 til oktober 1944. Det er en hjertevarm skildring af relationen mellem disse to med de udfordringer, som tiden giver dem: den tiltagende usikre tilværelse, særligt Marias mors betænkelighed ved deres store aldersforskel og ved den usikre tilværelse. Også med baggrund i, at Marias far bliver dræbt i krigen og få måneder senere også Marias ældre bror. Samtidig er Dietrich af en støbning hvilende i kristen tro, som er til hjælp for dem begge.
Bogen er en roman, ikke en biografi. Den er en dyb indlevelse i følelser og relationer af høj karat. Den har et strejf af dagbogskarakter ved angivelse af dato og sted for hver ny sekvens. Man ved ikke, hvad den næste dag bringer, før den gør det. Det holder en fangen, man må have det næste med. Vi får sammenhængen med den virkelighed, som de hver på sin måde er en del af. Vi får et levende fakta!-billede af opbygningen af modstanden imod Hitler og hans terrorstyre og viljen til at betale prisen hos dem, der påtager sig opgaven at kaste sig selv ind i hjulets eger.
Helge Hoffmanns oversættelse er levende og flydende og gør sit til en god læseoplevelse.
Erik H. Bennetzen