Vil brødrene Gylling Æbelø rumme og respektere deres børn, hvis de vælger den klassiske kristne tro?

04/12 2024

Indlægget har været bragt på altinget.dk 4. december 2024.

Er der plads til og respekt for den klassiske kristne forståelse af, at der findes to køn, og at et ægtepar består af en person af hvert køn? Hvis ikke er man jo havnet i en ny ensretning: En fundamentalisme version 2.0, skriver Kristian S. Larsen om Sune og Andreas Gylling Æbeløs bog ‘De fortabte sønner’.

Er der plads til og respekt for den klassiske kristne forståelse af, at der findes to køn, og at et ægtepar består af en person af hvert køn? Hvis ikke er man jo havnet i en ny ensretning: En fundamentalisme version 2.0, skriver Kristian S. Larsen om Sune og Andreas Gylling Æbeløs bog ‘De fortabte sønner’.

Bogen ‘De fortabte sønner’, der udkom tidligere på året, har vakt både opsigt, debat og følelser.

Brødrene Sune og Andreas Gylling Æbelø har i bogen og i interviews fortalt om deres opvækst i en kristen familie og deres oplevelser i forskellige kristne fællesskaber.

Uafhængigt af hinanden oplevede brødrene sig selv som homoseksuelle, og da dette kolliderede med de værdier og den vejledning, de mødte, blev deres ungdom præget af følelsen af skyld og skam.

I familien og i kristne miljøer mødte de det, de har betegnet som ‘fundamentalistisk kristendom’, som de har sammenlignet med ‘fundamentalisme’ i visse muslimske miljøer.

Den sammenligning er ikke respektfuld; snarere sårende – for ikke at sige krænkende.

Begrebet ‘fundamentalisme’ er så elastisk, at det er vanskeligt at bruge i en konstruktiv dialog.

Fejl og svigt skal erkendes
Bogen og diverse interviews kan selvsagt læses meget forskelligt.

Vi, der kender kirke og kristne fællesskaber, for eksempel Indre Mission, som noget grundlæggende positivt, har naturligt dét med i synsfeltet. Andre læser gennem andre briller.

En erindringsbog er ikke beregnet til at sætte røde streger i. Erindringer og personlige vurderinger er jo, som de er. De skal respekteres og læses til overvejelse og refleksion.

Noget andet er i hvor høj grad en erindringsbogs konklusioner og eventuelle anklager er holdbare. Dét er også relevant at overveje – og eventuelt stille spørgsmålstegn ved.

De fejl, brødrenes familie og de forskellige kristne fællesskaber måtte have begået, skal hverken bagatelliseres eller bortforklares. Fejl og svigt skal erkendes – også for at blive undgået i fremtiden.

Både enkeltmennesker og fællesskaber begår fejl – ikke så sjældent i den bedste mening, men det gale er alligevel galt. Den virkelighed ser vi alle ind i, hver gang vi ser os selv i spejlet.

Det handler kristendom i høj grad også om: At se ansvar og skyld i øjnene og at høre og tro budskabet om tilgivelse.

Ny fundamentalisme
De to brødre har sat vigtige emner på dagsordenen. Men indirekte rejser de også nogle flere spørgsmål, som kalder på videre overvejelse og refleksion.

Tilbage står fortsat den forståelse af køn, ægteskab og familie, som må betegnes som den klassisk kristne forståelse: At der findes to køn, og at et ægtepar består af en person af hvert køn.

Et aktuelt og relevant spørgsmål er derfor, hvordan denne klassisk kristne forståelse kan rummes og respekteres lige nu og her midt i den pulveriserende pluralitet.

Er der plads til og respekt for dette klassiske livssyn og denne grundholdning? Hvordan kan man – som forælder, lærer, spejderleder, præst, medmenneske og rollemodel – bevare og formidle denne klassisk kristne forståelse? Altså uden per automatik at blive beskyldt for krænkelse, negativ social kontrol eller fundamentalisme?

For er dét ikke muligt, er man jo havnet i en ny ensretning: En fundamentalisme version 2.0, hvor skam, lukkethed og ufrihed igen ligger på lur – blot med en ny gruppe som de forkerte og marginaliserede.

Respekt og rummelighed kan være vanskelige fænomener i det virkelige liv.

At rumme og respektere det eller dem, der er anderledes, kan være svært. Det findes der et utal af eksempler på.

Respekt og rummelighed vil givetvis også give udfordringer i fremtiden. Hvad nu, hvis næste generation igen vælger nye værdier? Hvis nu for eksempel næste generation i familien Æbelø vælger deres bedsteforældres tro og livsforståelse og lader de værdier præge og bære deres liv?

Vil de så møde støtte og forståelse – hjemme og ude? Vil der være plads til dem og deres tro og livsform, eller vil de opleve sig presset og underkendt i et pluralistisk samfund, hvor det med respekt og rummelighed stadig er svært, når det gælder?

Her er der brug for fordomsfrie drøftelser og grundig refleksion – om virkelig respekt i det virkelige liv.

Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse