Gudsargumenter
Michael Agerbo Mørch og Emil Børty Nielsen (red.)
Forlaget Kolon 2024
181 sider, kr. 229,95
Apologetikken har lange rødder i kristendommen. Den har dog fået en anden plads efter den moderne videnskabs gennembrud. Specielt her i vesten, både indenfor det evangeliske og katolske. G. K. Chesterton, C. S. Lewis, Alister McGrath, William Lane Craig er nogle navne. De to sidste er specielt blevet kendte efter deres debatter med nyateister. En række bøger er også blevet oversat til nordiske sprog. I Norden er der også efter nullerne kommet en række populærvidenskabelige bøger fra bl. a. Bjørn Are Davidsen i Norge, Stefan Gustavsson i Sverige. Listen er lang.
Nu har Michael Agerbo Mørch og Emil Børty Nielsen samlet en række kræfter fra Norden for at skrive fagligt om gudsargumenter. Nu er første bog udkommet. Planen er, at der skal komme én hvert år de næste fire år i en serie, der har fået navnet ”Nordisk serie for kristen apologetik og religionsfilosofi”.
Bogen er delt ind i tre. Første del fungerer som en indledning og har fået navnet ”Metaperspektiver”. I 1:1 argumenterer Nielsen for, at de filosofiske argumenter ikke kan stå alene; det handler også om tro. Dette fungerer godt som et bidrag til at ikke rationalisere kristendommen i stykker; troen på det uforklarlige har også en vigtig plads.
I 1:2 giver de plads til Martine Netland, der kommer med et kritisk blik på de traditionelle argumenter. Jeg har ikke plads til at imødekomme de indvendinger, hun har her, udover at jeg vil sige noget om hendes argument om, at de enkelte gudsargumenter har vanskeligt ved at stå alene. Det argument forstår jeg simpelthen ikke. Jeg mener, at det overhoved ikke er en svaghed. Styrken i gudsargumenterne er jo præcist det, hun argumenterer mod. Argumenterne fungerer bedst, når man ser dem i en helhed og ikke plukker dem fra hinanden. Lidt på samme måde som at vi skal læse Bibelen i sin helhed og ikke plukke den fra hinanden.
I anden del gives der plads til en række bidragydere, som har vidt forskellige bidrag. Man kan spørge, om de forskellige bidrag måske spænder lidt for bredt? Indenfor apologetik skiller man mellem apologetik beregnet for at bruges internt for kristne for at styrke troen, og en anden form for apologetik bruges i møde med ikke-kristne, gerne ateister. I denne bog bruges begge formerer for argumentation.
Personligt ville jeg måske nok have valgt lidt færre emner og måske givet noget mere plads til de valgte. Der er for eksempel lang vej mellem finjusterings-argumentet og Jesu opstandelse. Det tekniske og det faglige niveau er også meget forskelligt afhængigt af tematik. For eksempel bliver finjusterings-argumentet mere teknisk end simulations-argumentet for Guds eksistens. Der er for øvrigt ganske få, der står inde for denne hypotese.
Kapitlet om ”kristen gudserfaring” er et eksempel på apologetik, der fungerer godt for dem, der allerede tror, noget artikelforfatteren selv siger. Der findes også dem, der ikke tror, hvor denne type argument også fungerer, men det ser vi i lille grad her i vesten.
Den tredje og sidste del omhandler det ondes problem, hvor der er to forskellige artikler, en religionsfilosofisk og en, der tager udgangspunkt i Jobs bog. Der drøftes de klassiske drøftelser af, at hvis der findes en Gud, er han enten ond eller ikke almægtig. Der argumenteres for et tredje alternativ: måske Gud har en grund til at tillade det onde, som vi skabte begrænsede mennesker ikke er i stand til at se.
Bogen anbefales for dem, der interesserer sig for apologetik og religionsfilosofi. Nogle artikler er noget teknisk avancerede, så det kræver, at man har læst en del om tematikken, så man kan følge med i de fagbegreber, der bruges. Skal bogen have noget kritik, er det, at den har for stor en bredde i tematik, og nogle artikler har en mærkelig pladsbrug, for eksempel den om Jesu opstandelse, hvor der bruges plads på at fortælle, hvilke bøger der er udkommet på norsk om tematikken. Det hører ikke hjemme i en så kort faglig artikel; her skal pladsen bruges til at argumentere for Jesu opstandelse. De skal roses for at give plads til kritikere af deres egne standpunkter. Det giver et perspektiv, der mangler i populærvidenskabelige bøger.
Thomas Forum Lollike