Indlægget har været bragt i Herning Folkeblad mandag d. 17. juni 2024.
I debatten om abort(grænse) er Folkekirken bemærkelsesværdigt tavs. I romersk-katolsk sammenhæng kan man ellers tale klart om det enkelte menneskes værdighed og ret til beskyttelse. På samme måde kunne Folkekirkens biskopper før vedtagelsen af den fri abort i 1973 tale imod dette forslag.
Denne protest var i tråd med det menneskesyn, kirken gennem århundreder havde præget samfundet med, siden kristendommen kom til Danmark og blev et helt afgørende fundament under vores kultur og samfund. Menneskesynet betød, at ingen måtte fravælges, fordi ethvert menneske var skabt med uindskrænket værdi.
Nu synes bevægelsen at gå den modsatte vej. I løbet af 50 år har den fri adgang til provokeret abort betydet ca. 1 mio. afbrudte graviditeter, og politikerne vil nu udvide dette svigt over for de ufødte.
Folkekirken synes imidlertid at forholde sig tavs. Siger dette mon noget om åndelig forvirring – eller om forlegenhed ved sit eget budskab?
Lovgivning er politikernes område og ansvar. Men det er Kirkens ansvar at formulere nogle pejlemærker og at minde om det kristne menneskesyn, herunder om ansvaret for de svage.
Det kan gøres på forskellige måder og i forskellige tonelejer. Men nu er der tydeligt behov for at repetere budskabet om ethvert menneskes værdi og værdighed.
Kristian S. Larsen
cand.theol., formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse
Hassellunden 55, 6705 Esbjerg Ø