Hartvig Wagner: 60 års åndskamp
Forlaget Mellemgaard 2024
Kr. 249,95
Det er i år 60 år siden, at skriftet Kirkens Ja og Nej udkom. Som bekendt, er en af skriftets 11 forfattere stadig aktiv i det kirkelige arbejde i Danmark – nemlig Hartvig Wagner. Igennem hele seks årtier har han deltaget i den offentlige debat i Danmark, og nu er over 100 af hans indlæg samlet i en fint registreret udgivelse.
Det er en god idé, nogen har fået. Bogen indeholder nemlig solide artikler om Bibelens autoritet, om kirkens grundlag i Bibelen og Bekendelsen, og ikke mindst historien om folkekirken og de kvindelige præster – og det er godt at have disse artikler samlet for eftertiden. Desuden er der en lang række kortere indlæg i den løbende kirkelige og etiske debat gennem årene. Også dem er det godt at have samlet, for det giver unge og ældre læsere et overblik over nogle af de kampe og debatter, som Wagner gennem de mange år har været med i. Det er fint med en sådan samling, der også har kirkehistorisk interesse, siger anmelderen, der selv arbejder med dansk kirkehistorie.
For de kirkelige iagttagere, der kun forbinder Wagner med kirkelig konservatisme, vil samlingen være nyttig til at udvide billedet. Hvor mange kendte fx til hans forsvar for ’de fremmede’ iblandt os, hans støtte til asylansøgere og modstand mod Muhammed-tegningerne ud fra den argumentation, at man ikke kan nå muslimer med evangeliet, hvis man samtidigt håner og krænker dem (s. 61).
Den udvikling, der har ført til dannelse af et halvt hundrede fri- og valgmenigheder i den samme periode, berøres flere gange, dog ret kort. Wagner har forståelse for den udvej af den kirkelige nødsituation (s. 136), men har ikke selv valgt at gå den vej. Det hænger bl.a. sammen med hans stærke tilknytning til folkekirkens grundlag og kirkens gudstjenestelige tradition, som de nye menigheder ikke altid har så meget sans for (s. 107).
Tonen i bogens artikler er god, ja, nærmest forbilledlig. Det er ikke en sur gammel mand, der ser tilbage over kirkekampe, som i mange tilfælde jo desværre må siges at være blevet tabt. Artiklerne er afbalancerede synspunkter med forståelse for modpartens anliggende. Der er ingen polemik for polemikkens skyld, men grundtonen er bundetheden til kirkens gudgivne grundlag. Ikke min mening, hedder det flere gange – for anliggendet er at stå fast på Bibelens budskab, hvad end tiden og tidsånden mener.
Trofast har Hartvig Wagner fulgt den fane, han var med til at hejse i 1964, selvom han ikke lægger skjul på, at Kirkens Ja og Nej ikke førte til det, han havde håbet (s. 73). Men fremgang eller ej – en solid luthersk-kirkelig røst skal lyde. Og den har lydt. Godt, at den nu også lyder gennem denne artikelsamling. Efter endt læsning falder tanken på en anden Herning-mands ord, nemlig forfatteren Nis Petersens digt om, hvad man kan forvente af en tjener – og dermed også af en præst:
En skjald er kurér for sin herre,
hvis åsyn han aldrig har set,
af ham fik han hemmeligt budskab
at holde med hesten beredt.
Det sker vel, at sangeren segner,
det hænder han glemmer sin ed,
des klarere lyser mindet
om den, der usvigeligt red.
Kurt E. Larsen
Professor ved Menighedsfakultetet, dr. theol.